Læsekreds: Lone star | Grøndalskirken

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Læsekreds: Lone star

MAR
01

Læsekreds: Lone star


Dato Tirsdag d. 1. marts 2022, Kl. 10:00 til kl. 11:30
Sted Grøndalskirken, Hulgårdsvej 2, 2400 København NV
Læsekreds: Lone star

Lone Star handler om Mathilde Walter Clarks forhold til hendes amerikanske far. Lige siden moren rejste hjem til Danmark med den etårige Mathilde under armen, er far-datter relationen blevet holdt i live af breve og af årlige besøg.

Da Mathildes stedfar dør, plages hun af spørgsmålet om hvad der vil ske, hvis hendes egen far dør ovre på den anden side af Atlanten. Vil der være nogen som ringer? Af skræk for at fortiden skal gå til grunde i hendes erindring, går hun i gang med at skrive den bog om sin far som hun altid har vidst, at hun skulle skrive.

Det er historien om en far og en datter og om alt det, der adskiller dem – havet, sproget og en stedmor af mytologiske dimensioner. Og om tiden der nådesløst går.

Lone Star er en roman om familie og tilhørsforhold og om at overvinde enorme afstande. Om at være levende og om at se og forstå – og elske alligevel.

Tilmelding til:
Tine Vængtoft Kristensen, e-mail: tik@km.dk eller
Carina Gosmer Andersen, e-mail: cga@km.dk

Kilde: www.mathildewalterclark.com