Vi mødes i kirken kl. 10 og tager bus 2A mod Refshaleøen ind til stop- pestedet Glyptoteket (Tietgensgade). Indgangen til museet koster 115 kr.
Glyptotekets rige samling rummer over 10.000 kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder stadig nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.
Derudover er der aktuelt særudstillingen Suzanne Valadon – model, maler, rebel, som præsenterer kunstnerens rige bidrag til kunstscenen i begyndelsen af det 20. århundrede.
Suzanne Valadon konfronterede tidens sociale normer ved at hævde sin egen uafhængighed og blev den første selvlærte kvinde til at udstille på Salon de la Nationale des Beaux Arts. Med sin kunst, køn, klasse og livsstil, udfordrede Valadon sin sociale skæbne og banede nye veje for kunsten med sine kompromisløse portrætter og nøgenstudier. Udstillingen har fået rigtig fine anmeldelser.
Efterfølgende spiser vi frokost på en god café i nærheden. Husk at medbringe penge til frokost, entré og transport.
Tilmelding til kirkekontoret på tlf. 38 79 03 11 eller til sognepræst Carina Gosmer Andersen på tlf. 40412948 eller e-mail: cga@km.dk. Sidste frist for tilmelding er tirsdag d. 28. juni.