Forfatteraften med Christina Hesselholdt og Solvej Balle | Grøndalskirken

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Forfatteraften med Christina Hesselholdt og Solvej Balle

OKT
11

Forfatteraften med Christina Hesselholdt og Solvej Balle


Dato Tirsdag d. 11. oktober 2022, kl. 18:30
Sted Grøndalskirken, Hulgårdsvej 2, 2400 København NV
Forfatteraften med Christina Hesselholdt og Solvej Balle

Forfatteraften med to forfattere d. 11. oktober kl. 18.30

Christina Hesselholdt
"Feje blade sammen op mod himlen” er en lille, sørgmunter, fløjlsblødt velskrevet meditation over det at blive ældre. Bogen er et slentrende kollektivportræt af en gruppe venner fra den midaldrende, øvre danske middelklasse. Christina Hesselholdt undersøger den indre, ofte flertydige monolog, og hvordan mennesket lever med sine indre stemmer. Samtidig udforsker hun fortællingens kraft – for eksempel ved at jonglere med mange fortællerroller.

Solvej Balle
"Om udregning af rumfang III” er tredje del af Solvej Balles roman i syv dele, der hører til i genren spekulativ fiktion. Tara Selter er blevet fanget i den 18. november, i en dag der gentager sig. Uden held har hun forsøgt at vende tilbage til en almindelig fremadskridende tid. Værket er en stilfærdig foruroligende, filosofisk rejse. Ud siver en uhygge, der lader kuldegysningerne udspringe af tidens vanvidstogt

Vi mødes kl. 18.30 for at spise tapas og drikke et glas vin. Herefter holder aftenens indbudte forfatter et oplæg med en indskudt pause undervejs. Pris: 75 kr. - billetter købes hos Dahls Bøger, Godthåbsvej 227