Ensomhed, kærlighed og tro er omdrejningspunkterne i Sofie Riis Endahls stærke roman.

’Vi dør alligevel snart’ er en svær bog at skrive noget om, fordi den italesætter én af de sværeste følelser, som alt for mange bærer rundt på i stor stil i disse år: ensomhed.

Bogen er inddelt i to spor, hvor man skiftevis følger hovedpersonerne Vibe og Mads, som begge lever ensomme, søgende liv.

Sofie Riis Endahl har i sin bog konstrueret en troværdige og barske fortælling om et ellers lukket og indesluttet trossamfund. Sprogligt emmer romanen en smule af naivitet,  men dialogerne er gode. Ikke mindst er det rigtig godt, når Mads og Vibes tankestrømme får lov til at løbe løbsk ned at siden, fordi det understreger den rastløshed og ensomhed, som mange (unge) føler i vores samfund. Romanen belyser også, hvordan vi mennesker har så travlt med vores egne liv (og smartphones), at vi ofte glemmer at være til stede med de mennesker, vi holder af.

Hun er født i 2000, debuterede som 17-årig med den anmelderroste 'Sindstequila'. Derefter kom ungdomsromanerne 'Øjebliksbilleder', 'Efterskælv', 'Smuk, smukkere, smukkest' og chatromanen 'Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen'.

Sofie Riis Endahl læser til daglig machine learning og datavidenskab på Københavns Universitet, når hun ikke skriver bøger.