MAJ
31

På denne onsdag aften, hvor forår bliver til sommer, fejrer Bastionskoret årstiden med en buket af dejlige sange til lejligheden. Nogle vemodige, andre muntre – heriblandt en hyldest til en henfaren helligdag!
Koncerten byder på sange fra mange lande – der er sågar en engelsksproget sang med svensk accent. Men koret synger naturligvis også på dansk, og her får publikum mulighed for at synge med.
Bastionskoret er et blandet kammerkor, som pt. består af 14 sangere i alle aldre. Korleder er Cæcilia Glode, som glæder sig meget til at være tilbage i Grøndalskirken, hvor hun for nylig er stoppet som babysalmesangslærer efter 18 år.