Sommerudflugt til Glyptoteket v. Ulla Toft | Grøndalskirken

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sommerudflugt til Glyptoteket v. Ulla Toft

JUL
07

Sommerudflugt til Glyptoteket v. Ulla Toft


Dato Fredag d. 7. juli 2023, kl. 10:00
Sommerudflugt til Glyptoteket v. Ulla Toft

På sommerens første udflugt, tager vi til Glyptoteket. Sidste år var der Tour de France, og derfor kom vi ikke afsted. Det gør vi i år! Vi mødes kl. 10.00 ved Grøndalskirken, og tager sammen bussen derind. En del af os har været på Glyptoteket mange gange i vores liv, simpelthen fordi det er et af de mest storslåede museer i København. Der er masser at se, blandt andet den store antikke samling af kunst og den store samling af dansk og fransk kunst fra det 19. og 20. århundrede. Men det er også dejligt bare at sidde i vinterhaven og nyde stilheden og lyden af vandet der risler over Vandmoderen. Ungerne myldrer op af vandet, men det forstyrrer ikke den marmorhvide kvindeskikkelse der i yndefuld ro vejer et barn på armen. Hende bliver man aldrig træt af at se på! Efter besøget på Glyptoteket spiser vi frokost et udvalgt sted. Vi er hjemme cirka 14.00. Husk penge til bus, entré og frokost. Tilmelding til kirkekontoret på telefon 38791103 eller til Ulla Toft på telefon 30330737 senest tirsdag den 4. juli.