Læsekreds: Benny Andersen og Snøvsen | Grøndalskirken

Læsekreds: Benny Andersen og Snøvsen

01
OKT

Dato Tirsdag d. 1. oktober 2019, Kl. 10:00 til kl. 11:30

Alle historierne om snøvsen er en klassiker i moderne, dansk børnelitteratur, som leger med og udfordrer alle de talemåder, vi voksne går og bruger - for set fra et børneperspektiv, så lyder meget af det da godt nok lidt underligt!

Alle historierne om snøvsen er en samling af alle fortællingerne, og dine børn vil elske dem.

Historien starter med, at drengen Eigil synes det er synd, at alle går fra snøvsen, og han beslutter sig for at finde den. Og sandelig om der ikke står en lille snøvs helt alene midt ude i skoven.

Eigil og snøvsen bliver bedste venner, og de kommer på det ene eventyr efter det andet. De møder katten i sækken og Snøvsine, snøvsen bliver bortført, de bliver forfulgt af sørøvere og meget, meget mere.

Historierne får dig og ikke mindst børnene til at tænke en ekstra gang over, hvordan det nu lige er, man har en ræv bag øret, eller om man har en rød reje, og hvad det egentlig er, vi skyder en hvid pind efter.

Alle historierne om snøvsen er en enestående underholdende bog, som leger med sproget både veloplagt og underfundigt.

Ophavsret: