Bazar med loppemarked og juleværksted | Grøndalskirken

Bazar med loppemarked og juleværksted

09
NOV

Dato Lørdag d. 9. november 2019, Kl. 10:00 til kl. 16:00

Nu er efteråret endelig kommet til Grøndal, og det fejrer vi med den traditionsrige bazar!

JULEVÆRKSTED OG LOPPEMARKED
Vi ved godt, at julen nærmer sig - og derfor vil der være juleværksted, hvor du har mulighed for at komme i julestemning ved at lave dekorationer og andre juleting. Du kan også være hurtig og sikre dig nogle gode julegaver fra loppemarkedet!

Herudover vil der være boder, hvor man kan købe tørklæder, skoposer, kjoler, indkøbsnet, puder, hjemmestrikket børnetøj, sjaler og slumretæpper som ihærdige frivillige har fabrikeret gennem hele året.

Desuden vil der være mulighed for at købe lækre marmelader, brød og andet godt. FDF'erne vil som sædvanlig have en bod med snoretræk og De grønne Pigespejdere en bod med honningkager. Der vil også være en tombola med mange dejlige præmier, og en café hvor man blandt andet kan købe lettere anretninger, kager og drikkevarer.

Og så vil der selvfølgelig også være underholdning med Grøndalskirkens spire- og børnekor samt TRIO FELIX.

Bazaren afholdes til støtte for kirkens frivillige og sociale arbejde i sognet.

Ophavsret: