Fredagscafé: Skandinavien rundt med troubadouren René Schmidt | Grøndalskirken

Fredagscafé: Skandinavien rundt med troubadouren René Schmidt

07
FEB

Dato Fredag d. 7. februar 2020, Kl. 14:00 til kl. 16:00
Sted
Grøndals krypt, Hulgårdsvej 2, 2400 København, Danmark
Pris
25 kr.

René Schmidt synger, spiller og fortæller - og skaber et musikalsk univers med forskellige tider, steder og stemninger. Folkesangene skaber en atmosfære af hygge og nostalgi. Alle vil kunne nynne med, når vi sammen tager på denne musikalske rejse, som også byder på små lystige anekdoter om forfattere og komponister.

René Schmidt har gennem årene komponeret musik til mere end 500 TV-udsendelser og samarbejdet med en bred vifte af kendte danske skuespillere. Typisk kender man ikke komponisten bag den slags musik, men denne eftermiddag kommer vi til at kende ham - i hvert fald som troubadour og entertainer. Og mon ikke han giver sit nye hit ”Bornholm vor folkekære ø”?

Ophavsret: