Læsekreds: Planen af Morten Pape | Grøndalskirken

Læsekreds: Planen af Morten Pape

01
SEP

Dato Tirsdag d. 1. september 2020, Kl. 10:00 til kl. 11:30

Morten Pape beretter om sin opvækst i den berygtede bydel Urbanplanen på Amager fra midten af 1990’erne og frem. Det er en beretning om hans familie, der går i opløsning; en mor med depression og en far, der tænker mere på sine egne behov end sine børns. Morten er ikke særligt populær i skolen, men søger med tiden at blive en del af kredsen af indvandrerbørn, der efterhånden accepterer ham, uden at han dog bliver fuldstændig indlemmet i deres fællesskab. Det handler om at vokse op i en ghetto præget af kriminalitet, bander, venskaber, de første kærester og en evig lyst til at komme væk og opnå noget bedre.

Morten Pape vandt Bogforums debutantpris 2015 med ”Planen”, og det kan man godt forstå. Det er en til tider meget ærlig og rå selvbiografisk roman, den er rigtig godt skrevet og man kan næsten føle betonen imellem fingrene, når man vender siderne. Romanen er ret lang, men den føles ikke sådan.

Kilde: Michael Olsen, lektørudtalelse.

Ophavsret: