UDSOLGT! Forfatteraften: Vincent Hendricks | Grøndalskirken

UDSOLGT! Forfatteraften: Vincent Hendricks

OKT
13

UDSOLGT! Forfatteraften: Vincent Hendricks


Dato Tirsdag d. 13. oktober 2020, Kl. 18:30 til kl. 21:00
Sted Hulgårdsvej 2, 2400 København NV
Pris
75 kr. med tapas og rødvin

Dr. phil, ph.d., Vincent F. Hendricks, er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og leder af Center for Information og Boblestudier samme sted. Han er forfatter til en række bøger og er en efterspurgt foredragsholder.

I august 2019 var han aktuel med Os og dem. Identitetspolitiske akser, ideer og afsporede debatter skrevet sammen med Silas L. Marker.

Vincent F. Hendricks har modtaget en række priser for sin forskning herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris, Choice Magazine Outstanding Title Award samt Rosenkjærprisen.

Beskrivelse af "Vend verden: Genvind autonomien i en digital tidsalder"
En bog om hvordan fire gamle dyder kan give os større handlefrihed.

Er vi i færd med at miste vores autonomi og myndighed som selvstændigt tænkende mennesker? Dette væsentlige spørgsmål stiller Vincent F. Hendricks i sin nye bog. 

Vi tænker, at vi er myndige borgere, der tager kvalificerede beslutninger om alt fra, hvem vi synes, der skal have nøglerne til statsministeriet, til hvilken smartphone, vi vil erhverve os næste gang, men i virkeligheden er vores autonomi under et gevaldigt og stort set usynligt pres i informationstidsalderen.

Ifølge Hendricks taler meget nemlig for, at vi uden vores vidende er blevet berøvet vores frie vilje og i stedet er blevet til produkter, der kan handles på det evig voksende marked for information og manipulation. Det er ærgerligt, når vi nu engang har fået evnen til kvalificeret overvejelse, beslutning og handling.

Gennem videnskabelige og filosofiske overvejelser og personlige refleksioner argumenterer Hendricks for, at vejen til at generobre vores autonomi og vende verden ligger i fire klassiske latinske dyder og i en ambition om at være det, han kalder ’ordentlige mennesker’.
 

Dørene åbner kl. 18.15, og fra kl. 18.30 er der tapas + rødvin. Herefter holder aftenens indbudte forfatter et oplæg med en indskudt pause undervejs. Vi slutter altid af med en spørgerunde, så ingen brænder inde med uafklarede tanker.

Der er begrænset antal billetter til salg!
Pris: 75 kr. med tapas. Køb din billet i Dahls Bøger, Godthåbsvej 227.