Film i Kirken: De forbandede år | Grøndalskirken

Film i Kirken: De forbandede år

OKT
29

Film i Kirken: De forbandede år


Dato Torsdag d. 29. oktober 2020, Kl. 19:00 til kl. 21:30
Sted Grøndalskirken, Hulgårdsvej 2, 2400 København NV
Medvirkende
Camilla Diderichsen
Film i Kirken: De forbandede år

Adventskirken og Grøndalskirken har i samarbejde planlagt et program for Film i kirken hér i efteråret 2020 og videre til foråret 2021. Vi glæder os meget til at se fem gode og relevante film sammen med Jer under temaet Krig og Fred.

Vi gør, som i sidste sæson: Det vil sige, at vi åbner dørene kl. 19 og efter en kort introduktion ved en af præsterne, ser vi filmen. Bagefter er der mulighed for at kommentere og diskutere filmen. Mens vi ser film er der mulighed for kaffe eller et glas vin – og lidt at spise.

DE FORBANDEDE ÅR
Karl Skov er ejer af en stor elektronikfabrik og har kone og fem børn. De lever det gode, privilegerede overklasseliv på Strandvejen nord for København, da nazisterne besætter Danmark i april 1940.

Karl kæmper for at videreføre produktionen på fabrikken, og for at beskytte sin familie og ansatte begynder han modstræbende at producere til det tyske marked. Det medfører smertelige konflikter og brud i familien. Filmen er instrueret af Anders Refn og er fra 2020.