Fredagscafé

Fredagscafé

Fredagscafé

# Nyheder

Fredagscafé

Grøndalskirkens fredagscaféer afholdes i kirkens krypt udvalgte fredage. 

Pris for kaffe og brød: 25kr.
Forårssæsonen byder på følgende program: 

14. januar
Vi synger fra den nyeste Højskolesangbog.

Vi begynder det nye år med at fejre, at vi i Grøndalskirken har fået Højskolesangbogen i den nyeste udgave (19. udgave). Der er kommet nye sange til, og andre har måttet vige pladsen.

Læs mere her: https://grondalskirken.dk/even...

28. januar
Mad, mennesker og fynske anekdoter.

Kok Jesper Toft Frøsig kommer og fortæller om, hvordan han har valgt at kombinere sin passion for mad med arbejdet med socialt udsatte.

Læs mere her: https://grondalskirken.dk/event/11530575

11. februar
Pløjemanden vender - de fynske malere, deres liv og kunst.

Cand. Mag. Birthe Svenstrup fortæller om fynbomalerne, der i begyndelsen af 1900- tallet udgjorde en temmelig stor kunstnerkoloni på Fyn. Familie- og vennerelationer knytter dem særligt til byerne Kerteminde og Faaborg.

Læs mere her: https://grondalskirken.dk/even...

25. februar
Menhighedsplejens 100-års fødselsdag.
 
Denne fredag udvider vi Fredagscaféen, fordi det er en helt særlig dag. Menighedsplejen fylder rundt, og det skal fejres!

Læs mere her: https://grondalskirken.dk/event/11530591

11. marts
Hvad er demens, og hvordan får vi sunde hjerner?

Demensrådgiver Pernille Stages foredrag kommer til at fokusere på generel viden omkring demens, de ti tegn på demens, udredningsproceduren, samt lidt om hvad videnskaben fortæller os, at man selv kan gøre for at forebygge demens.

Læs mere her: https://grondalskirken.dk/event/11530651

25. marts
På rejse til Assisi.

Denne eftermiddag drager vi sammen med Brita Bülow og Jette Thomsen til den smukke italienske by Assisi. De vil fortælle os om en spændende rejse de foretog i sensommeren 2021, hvor de boede hos Alcantarine Søstrene i deres nyrenoverede kloster.

Læs mere her: https://grondalskirken.dk/event/11530672

8. april
Skammen ud af skammekrogen

Mikkel Gabriel Christoffersen fortæller om, hvordan vi får Skammen ud af skammekrogen. Skammen var et overstået kapitel. Men skammen er ikke væk, skammen har bare fundet nye former. Derfor må vi genfinde sproget for skammen, så vi kan tage livtag med den.

Læs mere her: https://grondalskirken.dk/event/11530730

29. april
Jytte Lindholt fortæller om at være i Kibbutz

Da Jytte Lindholt  var ung, var noget af det ”hotteste” at tage i Kibbutz i Israel. Hun rejste i 1975 med Daktiv, en organisation, der sendte grupper af danskere, til mange forskellige kibbutzer i Israel.

Læs mere her: https://grondalskirken.dk/event/11530739

6. maj
Årsmøde i menighedsplejen

Vi holder årsmøde med lagkage, kaffe og beretning fra året, der er gået.

19. maj
Forårsturen går til Andelslandsbyen i Holbæk

Minderne vil myldre frem, fra dengang vi levede og boede sådan. Vi får en aktiv dag, hvor vi kan gå rundt i byen og besøge vores hjem, butikker, skole, kirke, sygehus mm.

Læs mere her: https://grondalskirken.dk/even...

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed