De ni Læsninger med Kammerkoret Laetitia Musica

De ni Læsninger med Kammerkoret Laetitia Musica

De ni Læsninger med Kammerkoret Laetitia Musica

Søndag 8. december 2024, kl. 15:00
Grøndalskirken, Hulgårdsvej 2, 2400 København NV
Carina Gosmer Andersen og Kammerkoret Laetitia Musica

De ni læsninger er en stemningsfuld musikgudstjeneste, hvor der gennem ni bibeltekster fortælles om syndefaldet og Guds udvælgelse og frelse, sådan som det udspilles i den bibelske historie. 

Det er efterhånden en mangeårig tradition, at kammerkoret Laetitia Musica synger ved de ni læsninger i Grøndalskirken

Kom og oplev, hvordan kirken fyldes med dejlig musik og smukke ord. 

Efterfølgende er der gløgg i krypten.

Om koret:
Laetitia Musica betyder musikglæde og betegner et velklingende københavnsk kammerkor med 26 sangere og en historie, der går tilbage til 1991. Korets klassiske repertoire spænder bredt fra renæssancemusik til helt nye korsatser og byder på komponister fra mange forskellige lande. Laetitia Musica optræder oftest a cappella, men har gennem årene samarbejdet med mange dygtige musikere. Senest med cellisten Josefine Opsahl og kvartetten KOTTOS i forbindelse med koncerter på Thorvaldsens Museum. 

Om dirigenten:
Siden august 2023 har Leon Reimer dirigeret koret. Selvom Leon er en erfaren kor- og orkesterleder og dygtig sanger, er han alligevel ny i det danske kormiljø, da han først i oktober 2022 flyttede til København fra Skotland, hvor han har boet i 15 år og taget sin uddannelse. Leon bringer desuden tysk kultur med sig, da han er opvokset i Hamborg. Ud over Laetitia Musica er Leon også dirigent for Gråbrødre Kammerkor og Koncertforeningens Kor. Endvidere er han gæstedirigent for DUVE og synger selv i Vor Frelser Kirkes Vokalensemble og Mogens Dahls Kammerkor.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed