Faderskab
Er moren gift ved barnets fødsel, bliver morens ægtemand automatisk registreret som far til barnet med fælles forældremyndighed.
Er I ikke gift med hinanden, og ønsker I sammen at varetage omsorgen og ansvaret for barnet, kan I erklære det på blanketten "Omsorgs- og ansvarserklæring". Herved fastslås faderskabet, og I får fælles forældremyndighed. Dette kan I gøre på www.borger.dk med NemID.
Kirkekontoret kan modtage Omsorgs- og Ansvarserklæringen og anerkende faderskabet, indtil barnet er 14 dage gammelt . Derefter overgår faderskabssagen til Familieretshuset. Moren får kort efter barnets fødsel en besked i sin E-boks, med information om, at der skal startes en faderskabssag.
Ønsker forældrene ikke fælles forældremyndighed, er moren separeret eller ønsker forældrene faderskabet anerkendt før barnets fødsel, afgives erklæring herom til Familieretshuset